Om natten er der utrolig stille hvor jeg bor, ofte høres kun en enkelt ugle i det fjerne.
Måske slås kattene om hunnerne et sted i natten, og en enlig ko brøler.
Men ellers er her stille.
Det er efterhånden en sjældenhed, sådan at opleve stilheden.
Vi er alle omgivet af lyde, stemmer, biler, radioer, musikafspillere, mobiltelefoner, TV apperater, MP3 afspillere og computere for blot at nævne de mest almindelige.
Lydfiltre
Vi må i hverdagen filtrere lyde, og kun høre dem, vi vil høre,
men alt for ofte drukner de lyde, vi ønsker i dette kakofoniske lydtapet.
Hvis vi endelig sætter os for kun at lytte, lukke al anden information ude,
skabes et rum fri af tid, sted og kontekst.
Med lukkede øjne og uden at røre bevidst ved noget,
kan vi komme fra fjerne palmestrandes sagte bølgeskvulp,
til storbyens hektiske trafik på splitsekunder.
Det interessante er, at vi for at kunne foretage denne rejse må kunne
genkalde lydenes omgivelser. Vi bliver aldrig mere lydmæssige jomfruer.
Vi har set så mange amerikanske eller f.eks. italienske film,
at vi uden tøven kan stedfæste lydene af taxier i New York,
og vaskedag ved brønden i en søvnig syd italiensk by for 100 år siden.
Skønt vi muligvis aldrig har sat vore ben det ene eller det andet sted.
Overført virkelighedsopfattelse
Men vi har set det på film. Vi har haft følelsesmæssige relationer til disse steder,
vi aldrig har oplevet.
Disse relationer føles ofte lige så ægte som relationer og oplevelser,
vi har haft ved personligt at have stået på en Piazza i Syditalien –
Hvis vi selv har stået der, kan vi som regel også genkalde os en duft,
en fornemmelse af vinden eller smagen af den mad, vi fik der.
Men vi tror, at synet og hørelsen er de sanser der påvirker os mest.
Vi har vist alle mødt mennesker, der vil sværge på, at de har været dette eller hint sted, kender den eller den, men som kun har set det eller vedkommende på film.
Derfor er syn og hørelse, oftest de sanser der påkalder sig den største interesse.
Vi formidler i billeder og i lyd, som om de var de eneste sanser.
Men for at skabe et helt univers, er vi nød til at ramme andre platforme i opfattelsen.
Appelsiner
Du kender sikkert fornemmelsen af at være til en forelæsning, et foredrag o.lign,
og en piller en appelsin, og holder du af appelsiner, får du straks en overvældende lyst til appelsiner og mister koncentrationen fra det talte ord.
Altså tager en sans magten over den anden, vi kommer så at sige i vores sansers vold.
Og det helt uden vi gør en aktiv handling. Vi bliver forført af længslen efter tilfredsstillelse af et pludseligt opstået behov. Vores erindring om f.eks. appelsiner er så stærk, at alene det at høre smagen beskrevet, eller se et billede kan få os til at associerer til duften og smagen af appelsiner – og skabe et behov.
Videnslagring
Hvis nu vi antager, at vi ønsker en viden lagret, som en vi umiddelbart kan associerer med, kan man bevidst forbinde den viden med appelsiner, ved at tænke på duften, smagen , følelsen, farven og lyden når den pilles.
Hvis den association gøres nogle gange bevidst, vil den lagrede viden automatisk komme op i bevidstheden, på samme måde som vi i det sekund, vi et tilfældigt sted møder duften af vores bedsteforældres stue, ved hvordan der lød.
